torsdag den 15. april 2010
mandag den 11. januar 2010
Mor
Forglem mig ej ?
Året var 1987, det år jeg kom til verden. Jeg var det første barn du skulle have. Du var kun lige fyldt 18 år på det tidspunkt, så det var en meget svær tid for dig. Men du glædede dig så meget til du skulle have din lille pige. Tanken om at du altid skulle være der for hende, hjælpe hende når hun havde brug for dig. Du skulle bare være hendes et og alt. Det hele gik også fint de første 4 år af mit liv. Du var der altid for mig. Når jeg græd tog du mig ind til dig, jeg kunne mærke din varme krop mod min.
I året 1991 skulle du igen have et barn. Jeg mærkede dig hele tiden på maven, lagde mit lille øre ned for at lytte til hvad der skete inde på den anden side. Du holdt mig tæt ind til din krop, lagde en hånd du min ryg for at nusse mig. Flere gange faldt jeg i søvn på dit skød, så du lagde mig i sengen mens du lå dig ned ved siden af mig. Du kiggede på mig med dine store varme øjne. Indimellem kunne der trille en lille tåre ned af kinden på dig. Var det mon fordi du var lykkelig? Lykkelig over at du havde fået et lille barn eller var det fordi du tænke du ikke kunne klare det?
Min lille søster kom til verdenen, jeg kunne se på dig at du var meget glad. De øjne du sendte til mig, om endnu en vellykket dag gjorde mig glad. Tænk nu skulle jeg være storesøster. Jeg ville hjælpe dig med hende når hun havde brug for det. Jeg ville være den bedste søster for hende. Jeg ville gå på glas for hende. Jeg ville bare gøre alt.
Da du skulle vise din mor og far den anden fødte lille pige var du stolt. Jeg kunne se at dine øjne blev våde. Var det endnu engang fordi du var lykkelig? Eller var det bare tanken om at du ikke ville kunne klare det. Jeg tænkte inderst inde at du ville være den bedste mor man kunne få. Du ville gøre alt for dine små piger. Om du så skulle dø for os, så var jeg sikker på at du ville det. Du ville bare altid være der for os.
Men desværre var det ikke sådan. Du begyndte at drikke, først var det et par øl om dagen. Men det var ikke nok for dig. Du ville have flere og flere. Du tog dine små piger med rundt omkring for at drikke. Om så det ikke var på værsthus, så tog du os med. Men var det for at passe på os? Eller var det fordi far ikke måtte vide noget? Dette stod på meget længe inden far fandt ud af noget. Du havde planlagt det så godt. Når han sov om eftermiddagen for at møde på arbejde om natten, tog du vores overtøj frem og gav os det på. Det hele så ud som om at vi bare skulle ud og gå en lille tur. Men nej du skulle ud og drikke med alle dine dranker-venner.
Da far så fandt ud af hvad du havde gang i brød helved løs. Han bandede af dig, mens du prøvede at tale udenom. Men det nyttede ikke noget. Du havde handlet forkert. Du var ikke klar til at være en god mor for os. Du havde brug for hjælp, men det var for sent. Du valgte at flytte væk. Du ville bare være dig selv, du ville have mulighed for at kunne gøre som det passede dig. Så det gjorde du.
Men hvor blev der af den mor, som jeg altid havde drømt om. Hende der ville gøre alt for mig. Hende der ville hjælpe mig når jeg havde brug for det. Hende som skulle støtte mig i svære tider. Hvor blev hun af?
Året var 1987, det år jeg kom til verden. Jeg var det første barn du skulle have. Du var kun lige fyldt 18 år på det tidspunkt, så det var en meget svær tid for dig. Men du glædede dig så meget til du skulle have din lille pige. Tanken om at du altid skulle være der for hende, hjælpe hende når hun havde brug for dig. Du skulle bare være hendes et og alt. Det hele gik også fint de første 4 år af mit liv. Du var der altid for mig. Når jeg græd tog du mig ind til dig, jeg kunne mærke din varme krop mod min.
I året 1991 skulle du igen have et barn. Jeg mærkede dig hele tiden på maven, lagde mit lille øre ned for at lytte til hvad der skete inde på den anden side. Du holdt mig tæt ind til din krop, lagde en hånd du min ryg for at nusse mig. Flere gange faldt jeg i søvn på dit skød, så du lagde mig i sengen mens du lå dig ned ved siden af mig. Du kiggede på mig med dine store varme øjne. Indimellem kunne der trille en lille tåre ned af kinden på dig. Var det mon fordi du var lykkelig? Lykkelig over at du havde fået et lille barn eller var det fordi du tænke du ikke kunne klare det?
Min lille søster kom til verdenen, jeg kunne se på dig at du var meget glad. De øjne du sendte til mig, om endnu en vellykket dag gjorde mig glad. Tænk nu skulle jeg være storesøster. Jeg ville hjælpe dig med hende når hun havde brug for det. Jeg ville være den bedste søster for hende. Jeg ville gå på glas for hende. Jeg ville bare gøre alt.
Da du skulle vise din mor og far den anden fødte lille pige var du stolt. Jeg kunne se at dine øjne blev våde. Var det endnu engang fordi du var lykkelig? Eller var det bare tanken om at du ikke ville kunne klare det. Jeg tænkte inderst inde at du ville være den bedste mor man kunne få. Du ville gøre alt for dine små piger. Om du så skulle dø for os, så var jeg sikker på at du ville det. Du ville bare altid være der for os.
Men desværre var det ikke sådan. Du begyndte at drikke, først var det et par øl om dagen. Men det var ikke nok for dig. Du ville have flere og flere. Du tog dine små piger med rundt omkring for at drikke. Om så det ikke var på værsthus, så tog du os med. Men var det for at passe på os? Eller var det fordi far ikke måtte vide noget? Dette stod på meget længe inden far fandt ud af noget. Du havde planlagt det så godt. Når han sov om eftermiddagen for at møde på arbejde om natten, tog du vores overtøj frem og gav os det på. Det hele så ud som om at vi bare skulle ud og gå en lille tur. Men nej du skulle ud og drikke med alle dine dranker-venner.
Da far så fandt ud af hvad du havde gang i brød helved løs. Han bandede af dig, mens du prøvede at tale udenom. Men det nyttede ikke noget. Du havde handlet forkert. Du var ikke klar til at være en god mor for os. Du havde brug for hjælp, men det var for sent. Du valgte at flytte væk. Du ville bare være dig selv, du ville have mulighed for at kunne gøre som det passede dig. Så det gjorde du.
Men hvor blev der af den mor, som jeg altid havde drømt om. Hende der ville gøre alt for mig. Hende der ville hjælpe mig når jeg havde brug for det. Hende som skulle støtte mig i svære tider. Hvor blev hun af?
Abonner på:
Opslag (Atom)